Mips. Hvordan virker mips?
Hvad er Mips?
Her kan du læse om, hvad Mips er, samt hvordan denne avancerede teknologi fungerer i cykelhjelme. Mips blev grundlagt i Sverige af fem specialister indenfor det biomekaniske område. De har stor erfaring med teknologisk og medicinsk ekspertise indenfor forebyggelse af hovedskader og hjerneskader ved cykelulykker og andre fald. De har gennemført omfattende undersøgelser omkring skadeforudsigelse og simuleret hoved- og nakkeskader ved hjælp af avancerede datametoder. Deres banebrydende teknologi til cykelhjelme beskytter hjernen bedre ved rotationsstyrt. Deres bud på cykelhjelme med Mips er nu på markedet. Det allerbedste ved Mips er, at teknologien findes i stort set alle populære cykelhjelmmærker, fra børnecykelhjelme til professionelle hjelme. Med tiden forventer vi, at Mips-teknologien bliver en fast standard i alle cykelhjelme. Det er i hvert fald, hvad vi hos Cykelhjelm.dk tror på. Vi er overbeviste om, at Mips vil revolutionere hjelmindustrien ved at øge sikkerheden og reducere risikoen for alvorlige hjernerystelser og hjerneskader ved cykelulykker.
Kort fortalt: Mips reducerer rotationskræfterne på hjernen forårsaget af vinklede påvirkninger på hovedet - altså hvis du fx. styrter udover styret på din cykel.
Cykelhjelm Mips
Hvordan foregår det så? Mips er et svensk firma, der udvikler og sælger rotationsbeskyttelsesteknologien til hjelmproducenter verden over. Derfor kan du finde Mips i de fleste cykelhjelmmærker.
Hvad står Mips for? - Multi-directional Impact Protection System
Se alle vores Mips hjelme her